Israel: Raket var en båre

Først mente den israelske hær, at en raket blev læsset ind i ambulancen på dette billede. Nu mener hæren, at der er tale om en båre. - Foto: AP
Først mente den israelske hær, at en raket blev læsset ind i ambulancen på dette billede. Nu mener hæren, at der er tale om en båre. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den israelske hær indrømmer nu, at den drog forhastede konklusioner, da den sidste uge anklagede FN for at have hjulpet militante palæstinensere med at smugle våben. Dermed trækker hæren sine udtalelser om, at FN-organisationen UNRWA, som hjælper palæstinensiske flygtninge, havde ladet palæstinenserne bruge organisationens ambulancer til at transportere raketter. »Efter en nøje gennemgang af materialet kan der ikke med sikkerhed fastslås, hvad der blev lastet ind i køretøjet. Således var påstanden om, at det var en Qassam-raket uklar og forhastet«, skriver den israelske hær på sin hjemmeside. Selv om hæren indrømmer sin fejl i dette tilfælde, holder den dog fast i, at terrorister i flere tilfælde har misbrugt FN's ejendomme og emblem. Raketten var en båre UNRWA's chef, danskeren Peter Hansen, har kategorisk afvist de israelske beskyldninger og hele tiden holdt fast i, at den omtalte 'raket' var en båre. En talskvinde for den israelske hær, Ruth Yaron, erklærer nu, at den forklaring var rigtig. Peter Hansen sendte sidste uge et brev til Silvan Shalom, israelsk udenrigsminister, hvori han erklærer, at Israel bevidst stod bag »ondsindet propaganda« med anklagerne mod UNRWA. Israel svarede igen ved at anklage Peter Hansen for at være anti-israelsk og kræve hans afgang. Dansk FN-chef kræver undskyldning Den danske FN-chef er dog ikke tilfreds med, at Israel blot trækker beskylningerne tilbage. Han vil have en officiel undskyldning. »Jeg ser gerne, at der bliver brugt ligeså meget energi på at trække disse beskyldninger tilbage, som der blev brugt på at fremsætte dem«, siger Peter Hansen til nyhedsbureauet Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her