Amerikanske forskere har syd for byen Mosul i Nordirak fundet en massegrav, som indeholder flere hundrede lig af mænd, kvinder og små børn. »Efter min mening har området her været brugt til at henrette folk. Over en længere periode har man taget folk herop og henrettet dem«, siger amerikaneren Greg Kehoe ifølge BBC. Kurdiske kvinder og børn Ligene menes at tilhøre kurdere, som blev dræbt i 1987-88. Deres kroppe er blevet fyldt ned i grøfter med bulldozere efter at være blevet skudt. En grøft indeholder kun lig af kvinder og børn. En af de dræbte kvinder holder en baby, som er blevet skudt i baghovedet, mens kvinden er skudt i ansigtet. Greg Kehoe har tidligere undersøgt massegrave på Balkan, hvor ofrene primært var mænd. Han er derfor chokeret over fundet af kvinder og børn. »Jeg har længe arbejdet med gravsteder, men jeg har aldrig set noget som dette. Kvinder og børn er henrettet uden egentlig grund«, siger Kehoe. Europæere har trukket sig ud Massegraven er fundet i et forsøg på at finde beviser på, at Saddam Hussein har udført forbrydelser mod menneskeheden. Men arbejdet med at finde beviser er trukket i langdrag, fordi de europæiske forskere har trukket sig ud af samarbejdet med amerikanerne. Europæerne frygter, at de fundne beviser vil blive brugt til at dømme Saddam Hussein til dødsstraf. Greg Kehoe mener ikke at have de europæiske forskere har ret. »Vi forsøger at arbejde ud fra internationale standarder, som er accepteret af domstole i hele verden«, siger han. Iraks ministerium for menneskerettigheder har registreret 40 massegrave rundt om i Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























