Et konservativt tv-selskab i USA bebuder, at det en uge før præsidentvalget den 2. november vil vise en dokumentarfilm, der vil stemple John Kerry som landsforræder. I filmen 'Stolen Honor: Wounds That Never Heal' vil John Kerry blive fremstillet som en forræder, fordi han - efter at have aftjent sin værnepligt i Vietnam - vendte sig mod krigen i landet. Vietnamesere brugte Kerry Det skete bl.a. ved, at Kerry i den amerikanske kongres fortalte om de krigsforbrydelse og overgreb, som han så amerikanske soldater udføre. I filmen fortæller tidligere krigsfanger, at vietnamesiske forhørsledere brugte Kerry udtalelser til at knække amerikanske soldater. Tv-selskabet, Sinclair Broadcast Group, ejer 62 lokale tv-stationer og kan ses af ca. 25 procent af de amerikanske vælgere. Folkene bag filmen har tilbudt John Kerry, at han kan få sendetid og få lov til at svare på anklagerne, men Kerrys kampagnefolk har afslået tilbuddet. De anser filmen for at være useriøs propaganda. Kandidater i dødt løb Nyheden om den Kerry-kritiske dokumentarfilm kommer dagen før den tredje og sidste offentlige debat mellem George W. Bush og John Kerry. Ifølge de seneste meningsmålinger er der dødt løb mellem de to præsidentkandidater, og nattens debat er derfor for begge kandidater en gylden mulighed for at få et lille forspring i målingerne. De to forrige debatter er endt temmelig lige, men i nat er John Kerry på forhånd favorit til at løbe med sejren. Amerikanerne stoler på Kerry Nattens emne er indenrigspolitik, og det er netop på den boldgade, at Kerry skal slå Bush. Meningsmålinger viser, at amerikanerne på de fleste indenrigspolitiske områder har mest tillid til Kerry, mens Bushs eneste indenrigspolitiske kæpheste er skatter og terrorisme. »Denne præsidents indenrigspolitiske CV består af en lang række af fejltagelser. Men hans stædighed vil blive mødt af en masse stædige facts i morgen aften. John Kerry vil fremlægge sin indenrigspolitiske dagsorden og holde præsidenten fast på hans fejl over de seneste fire år«, siger John Kerrys rådgiver, Joe Lockhart, til nyhedsbureauet Reuters. Lockhart oplyser, at Kerry bl.a. vil forsøge at sænke Bush på den stigende arbejdsløshed og højere oliepriser. Ingen skatter og intet forbrug Men Bush-lejren har også forberedt sig grundigt på nattens debat. Republikanerne har netop offentliggjort to kampagnereklamer, som kraftigt kritiserer John Kerrys plan for det amerikanske sundhedssystem. Ifølge uafhængige eksperter vil Kerrys plan koste 900 milliarder dollars over ti år. Bush-lejren mener, at deres plan blot vil koste 1,5 milliarder dollars. »Jeg vil imorgen fortælle folk, at vi ikke vender tilbage til de gamle dage med høje skatter og højt forbrug«, fortalte George W. Bush sine tilhængere i Arizona i går.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
»Jeg overvejede, om jeg skulle tage til lægen, da jeg var blevet gravid. Men så tænkte jeg: hvad skal jeg der?«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Anders Jerichow
Debatindlæg af Louise Haltrup Borgen
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind




























