Er de amatører eller professionelle - de videofolk, som optager, at gidsler får hovedet skåret af i Irak? Billederne er ofte småslørede, somme tider skarpe, men altid dokumentariske. Intet er overladt til fantasien. Lige på. Gidsel trygler for sit liv - hoved skæres af. Professionelle terrorister. Men også topprofessionelle reklamefolk. Deres videoer anbringes straks på nettet. Og de ses. Fra alene en enkelt webtjeneste, som tilbyder terroristernes film i USA, har en million mennesker hentet disse mordvideoer ned til deres egen harddisk. De fleste forbrugere af denne tjeneste er ifølge BBC News fra USA, Canada og Storbritannien. Mange andre websider - både i den arabiske verden og i Vesten - tilbyder de samme billeder. Terroristernes ærinde er at skabe frygt. Skræmmeaktion Deres bortførelser skal især tjene til at skræmme stater med soldater i Irak til at trække soldaterne hjem og til at skræmme alle andre udlændinge fra at samarbejde med den FN-indsatte overgangsregering i Bagdad. Andre terrorister med øvrige dagsordener bruger samme metode, samme gidseltagninger og samme trussel om mord for at opnå helt andre mål. I begyndelsen blev hovedafskæringer vist på flere store arabiske tv-stationer. Senere har de fleste stationer valgt at indstille videovisningen efter kritik for at gå terroristernes ærinde. Men videoerne går stadig som varmt brød på mindre webtjenester, hvor hovedafhugninger serveres side om side med religiøse anprisninger eller vulgær pornografi - afhængigt af adressen. De fleste tv-stationer viser nu de indledende videoklip, hvor tilfangetagne gidsler trygler deres regeringer om at gøre, som terroristerne siger. Aviser afholder sig heller ikke fra at trykke billeder af de dødsensskræmte gidsler. Både videoer og enkeltbilleder er taget for, at medierne skal trykke dem. Terroristerne ved, at vi er fuldt klar over, hvad der følger efter. Vores fantasi fortæller resten af historien - om hoveder, der skæres af. Terroristerne satser på, at det vil gavne deres sag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























