Dansk firma sikrer mod valgsvindel i Pakistan

Lyt til artiklen

Når de 650.000-700.000 afghanske flygtninge i Pakistan går til valg, er et dansk firma i Nørresundby en slags hovedaktør: Firmaet sikrer, at der ikke svindles ved at stemme mere end en gang. I den seneste tid har der været skrevet og talt meget om valgsvindel, idet mange skulle have ladet sig registrere flere forskellige stedet for at stemme mere end en gang. Det kan ikke lade sig gøre i Pakistan. Finger med valgblæk Det danske firma DCS, Danish Camp Supply, har leveret ikke mindre end 20.000 flasker 'valgblæk', hver med 100 ml, til valgstederne i Pakistan, hvor de afghanske flygtninge skal stemme for første gang. Alle, der ønsker at stemme, har forud skullet registreres. I forbindelse med registreringen skal hver enkelt dyppe en finger i en blækflaske. Fingeren bliver mælkehvid i cirka 10 sekunder. Derefter kulsort. Og det sorte kan ikke vaskes af i flere dage. Når der så stemmes, er det med en sort eller mørkegrå finger, og ved stemmeafgivning skal en anden finger ligeledes dyppes i blæk. Det er således let for de valgtilforordnede at sortere eventuelle snydere fra ved valget. Leverer til brændpunkter Danish Camp Supply, som er stiftet i 1981 af familien Fossing, er i dag et verdensomspændende dansk baseret firma, som blandt andet er specialister i at levere midlertidige lejre til krigszoner og til katastrofeområder. Firmaet leverer til FN og andre humanitære organisationer, blandt andet transportable køkkener, udstyr til vandrensning og til minerydning, mobile logistikfaciliteter og altså også valgudstyr. De har tidligere via Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, leveret udstyr til lokale valg og præsidentvalg i Bosnien, Hercegovina, Albanien, Kosova og andre steder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her