Den amerikanske præsident George W. Bush og den demokratiske kandidat John Kerry har holdt den anden af i alt tre tv-debatter, der ventes at kunne få afgørende betydning for, hvem der vinder præsidentvalget i USA 2. november. Krigen i Irak var ligesom under den første debat ét af hovedemnerne, mens USA´s økonomi og beskæftigelsespolitik også kom i centrum. Mere aggressiv Bush Bush kom ud af den første debat, som taber og benyttede sig denne gang af en mere aggressiv tone i sin argumentation. Ligesom sidst angreb han John Kerry for konstant at skifte synspunkt. En kritik Bush har rejst igen og igen. »Jeg kan ikke se, hvordan du kan lede dette land i en tid med krig og usikkerhed, hvis du skifter mening på grund af politik«, sagde Bush. John Kerry afviste anklagerne fra sin republikanske modkandidat og kritiserede i stedet invasionen af Irak. »Verden er et mere farligt sted i dag, fordi præsidenten ikke har taget de rigtige beslutninger. Præsidenten skyndte sig i krig og skubbede vores allierede til side. Iran er nu mere farlig, og det samme gælder for Nordkorea med hensyn til atomvåben. Han (Bush, red.) tog øjnene væk fra bolden - væk fra Osama bin Laden«. Økonomisk slagsmål Ordduellen mellem de to politiske rivaler foregik denne gang i byen St. Louis i Missouri. I modsætning til sidst, hvor debatten var styret af en journalist, kom spørgsmålene direkte fra salen, og både Bush og Kerry havde mulighed for at henvende sig direkte til hinanden. »Det svar giver mig lyst til at surmule«, sagde Bush på et tidspunkt med henvisning til den forrige debat, hvor han blev kritiseret for at se sur ud. Det andet store emne i tv-debatten var USA´s økonomi og arbejdsløshed, hvor John Kerry støttede sig til frisk tal, der viste, at præsident Bush er den første præsident i 72 år, der afslutter en embedsperiode med færre i arbejde, end da han selv begyndte i jobbet. Bush forsvarede sig med, at bunden var røget ud af aktiemarkedet, og at skattenedsættelser havde gjort økonomiens nedtur mindre. I stedet angreb han Kerry for at ville hæve skatterne. Bush sagde, at Kerry forsøgte at han gennem 20 år i senatet har sat rekord i at stemme for skattestigninger. »Du kan flygte, men du kan ikke gemme dig«, lød det fra Bush. Spinkel føring til Kerry En hurtigt gennemført meningsmåling fra ABC News mellem præsident George W. Bush og hans demokratiske udfordrer, John Kerry, gav Kerry en kneben sejr. Målingen viste, at John Kerry slog George W. Bush med 44 procent mod 41 procent til den nuværende præsident. 13 procent af de adspurgte vælgere mente, at tv-debatten endte uafgjort. Den tredje og sidste tv-debat mellem de to kandidater foregår på onsdag i Arizona.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























