Kerry eller Bush? Bush eller Kerry? Hvem vinder præsidentvalget i USA 2. november? Spørgsmålet trænger sig mere og mere på i takt med at valgdatoen nærmer sig. Men meningsmålingerne giver ikke noget klart svar. Kløft mellem kønnene Det eneste sikre, der kan udledes er, at kvinderne foretrækker Kerry, mens mændene er mere til Bush. Det viser den seneste meningsmåling, som nyhedsbureauet Reuters har fået lavet i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg. George W. Bush har en føring blandt mændene på 50 procent mod John Kerrys 43 procent, mens 49 procent af kvinderne holder på Kerry mod 40 procent på Bush. »Det er den største kløft mellem kønnene i mere end en måned«, siger John Zogby, fra instituttet bag den seneste måling. Dødt løb Til gengæld bliver det sværere og sværere at komme med et overbevisende bud på en vinder ud fra målingerne. Godt nok fører demokraten John Kerry i meningsmålingen med 46 procent i modsætning til den siddende præsident George W. Bush, der har en opbakning på 45 procent. Men målingen, der er foretaget ved at udspørge 1.216 mulige vælgere, er belagt med knap tre procents usikkerhed. En anden måling lavet for Time magazine viser ligeledes dødt løb mellem de to kandidater. Inden den første tv-debat for godt en uge siden var John Kerry på det nærmeste dømt ude. Meningsmålingerne pegede entydigt på Bush, men Kerry imponerede mere end forventet på tv, og bragte sig selv i front. Men efter den anden tv-debat er billedet igen blevet mere mudret. De sædvanlige kommentatorer og analytikere i de amerikanske medier havde i hvert fald svært ved at udpege en entydig vinder. Ligner valggyseren fra 2000 Valget begynder at ligne præsidentvalget i 2000, hvor George W. Bush blev kåret som vinder over Al Gore. »Det minder så meget om 2000, at det er uhyggeligt. Der er en masse at gøre for kampagnefolkene. Husk på at i 2000 skiftede føringen flere gange i oktober«, siger John Zogby. Målingen viser også, at den uafhængige kandidat Ralph Nader har mindre end én procents opbakning blandt vælgerne. Flere demokrater gav efter valget i 2000 ham skylden for at Al Gore tabte til Bush.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























