Mindst syv personer mistede livet, da en selvmordsbomber åbnede ild mod en moské i den pakistanske by Lahore og derefter udløste en bombe. Ifølge en shiamuslimsk præst er flere af de dræbte børn. Gerningsmanden skød først to vagter inden han trængte ind i moskeen og sprængte sig selv og de nærmeste. »Straks han kom ind eksploderede han. Antallet af ofre kunne have været meget større, hvis ikke vagterne havde forsøgt at stoppe ham«, siger den shiamuslimske præst Khawaja Basharat til Reuters. Selvmordsangrebet er blot det seneste i en række blodige angreb i Pakistan i de seneste dage. Urolighederne har ført til ny frygt for yderligere vold mellem sunni og shiamuslimer i landet.
Syv dræbt efter selvmordsattentat i Pakistan
Lyt til artiklen