Tyrkiet ser frem til et lunkent ja

Alt tyder på, at 70 millioner tyrkere i dag får at vide, at deres land er klar til at begynde optagelsesforhandlinger med EU. De fleste eksperter vurderer, at Tyrkiet lever op til EU's krav om demokratisk udvikling - de såkaldte københavnskriterier - og derfor vil blive godkendt af kommissionen i en længe ventet rapport. »På nogle områder har de faktisk gjort mere, end flere af de nye medlemslande havde gjort, da de skulle starte optagelsesforhandlinger«, siger Amanda Akcakoca fra European Policy Centre, en Bruxelles-baseret tænketank. 'Spørgsmålet er bare hvornår' Sammen med et par kolleger har hun netop udgivet en rapport, der konkluderer, at Tyrkiet på alle måder er klar til at begynde optagelsesforhandlingerne med unionen. »Jeg tror, det er umuligt for EU at sige nej til at begynde forhandlingerne. Det er bare et spørgsmål om hvornår, man vil gå i gang«, siger hun. Selv om kommissionen i dag vurderer, at de formelle krav er i orden, kan det meget vel være, at godkendelsen bliver suppleret af en række nye betingelser, som skal opfyldes, før tyrkisk medlemskab en dag kan blive en realitet. Begræsning af den frie bevægelighed Ifølge Financial Times barsler kommissionen blandt andet med et forslag, der skal begrænse de 70 millioner tyrkeres mulighed for at bevæge sig frit på unionens arbejdsmarked. Udvidelseskommissær, Günter Verheugen, der fremlægger kommissionens rapport, siger, at den type restriktioner kan blive iværksat, hvis tyrkiske immigranter skaber ustabilitet på arbejdsmarkedet i resten af EU. Meldingen vil ikke blive godt modtaget i Ankara, hvor udenrigsminister Abdullah Gül netop har udtalt, at han ikke vil acceptere et medlemskab på særlige vilkår. 'Folkets stemme skal høres' De 25 EU-lande skal på et topmøde i december tage stilling til, om de vil følge kommissionens anbefalinger. Det hollandske EU-formandskab siger på forhånd, at folkets stemme skal tages med i overvejelserne. »Som formandskab føler vi, det er vores ansvar, at vi tager en holdbar beslutning i december. Hvis en af de store bekymringer, er den frie bevægelighed af mennesker fra Tyrkiet, må politikerne tage det seriøst«, sagde den hollandske Europaminister Atzo Nicolai ifølge nyhedsbureauet AP. Bro til islam Den store bekymring over tyrkisk medlemskab deles ikke af USA, der til det sidste presser på, for at unionen går i gang med forhandlingerne. Den amerikanske EU-ambassadør, Rockwell Schnabel, siger i et interview med Politiken og finske Helsingin Sanomat, at landet »kan fungere som en bro til den islamiske verden«. »Vi tror, at der er en mindre mulighed for at radikale muslimske grupper kan få lov til at vokse i Tyrkiet, hvis landet bliver medlem af EU«, siger han.