Tyrkiske ledere jubler efter EU-rapport

Lyt til artiklen

EU-Kommissionens anbefaling af, at optagelsesforhandlinger med Tyrkiet kan begynde, er historisk og medførte tilfredshed blandt politikere i hovedstaden Ankara. »Dette er et historisk skridt for både EU og for Tyrkiet«, sagde den tyrkiske udenrigsminister, Abdullah Gül, efter kommissionens rapport om Tyrkiet blev offentligtgjort i Bruxelles. Tilstrækkelige reformer EU-Kommissionen er kommet frem til, at de senere års omfattende reformer i Tyrkiet er tilstrækkelige til, at optagelsesforhandlinger med Tyrkiet kan begynde på bestemte betingelser. Abdullah Gül sagde, at han endnu ikke har læst kommissionens rapport og ville komme med en mere fyldestgørende kommentar senere. Opfylder tyrkiske forventninger Også den tyrkiske justitsminister, Cemil Cicek, er tilfreds med kommissionens konklusion. »Generelt er vi tilfredse med rapporten. Kommissionen opfylder vore forventninger«, sagde Ceil Cicek til tv-stationen NTV ifølge Ritzau. Justitsministeren, der også er regeringens talsmand, understregede dog, at regeringen i Ankara nu vil gå i gang med at studere detaljerne i rapporten fra Kommissionen, inden der kommer et officielt svar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her