USA tilfreds med israelsk forklaring

Lyt til artiklen

Den amerikanske regering er atter beroliget, efter at udmeldinger fra en højtstående israelsk regeringsrådgiver tidligere på ugen såede tvivl om fredsprocessen i Mellemøsten. Rådgiveren Dov Weisglass, der er en af premierminister Ariel Sharons nærmeste fortrolige, udtalte til den israelske avis Haaretz, at tilbagetrækningen af israelske bosættere og soldater fra Gaza-striben er et forsøg på at forsinke oprettelsen af en palæstinensisk stat. Stemmer ikke overens Udmeldingen fik straks alarmklokkerne til at ringe i Washington, hvor en talsmand for USA's regering udtrykte bekymring for, om fredsprocessen ville gå helt i stå. »Vi gjorde det klart, at det, hr. Weisglass sagde, ikke stemmer overens med vores opfattelse af, hvad Israels regering ønsker«, oplyser den amerikanske regeringstalsmand Adam Ereli. USA beroliget Men nu har USA's regering modtaget 'tilfredsstillende opklarende udmeldinger' fra Israels premierminister. »På baggrund af de seneste udmeldinger ser vi ingen grund til at betvivle, at Israel støtter Køreplan for fred«, siger Ereli. I interviewet i Haarets udtalte den israelske rådgiver Weisglas, at pointen med tilbagetrækningsplanen er at »fastfryse fredsprocessen« for at fjerne fokus fra de palæstinensiske flygtninge og kravet om en palæstinensisk stat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her