Bombeangreb mod feriebyer i Egypten dræber mindst 21

Redningsmandskab på vej til området efter eksplosionen i Taba. Billede fra arabisk tv. - Foto: AP
Redningsmandskab på vej til området efter eksplosionen i Taba. Billede fra arabisk tv. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mindst 21 personer har mistet livet, og 38 personer savnes efter en række bombeanslag i aftes mod egyptiske feriesteder nær grænsen til Israel. De dræbte er egyptere og israelske feriegæster, og der er også forlydender om to dræbte briter efter angrebene. Bilbombe og selvmordsangreb Hovedangrebet var rettet mod hotellet Taba Hilton, der ligger nær den israelske ferieby Eilat. En bil fyldt med sprængstoffer blev kørt ind i hotellobbyen og bragt til eksplosion, og samtidig udløste en selvmordsbombemand sin sprængladning nær hotellets swimmingpool, oplyser anonyme israelske myndighedskilder. Kort efter blev en campingplads og et andet turiststed i nærheden ramt af mindre eksplosioner, der har dræbt mindst fire personer. Dele af hotel kollapsede Hotel Taba Hilton blev omspændt af flammer ved eksplosionen, og dele af det ti-etager høje hotel kollapsede. Op mod 160 personer er blevet kvæstet ved angrebet. »Jeg hørte en voldsom eksplosion. Væggen ved siden af mig faldt sammen, og folk begyndte at løbe. Der var mange ofre«, siger et vidne til den israelske hærs radio. De israelske radiostationer havde til at begynde med rapporteret, at der var tale om en gaseksplosion, men senere bekræftede den israelske sikkerhedstjeneste, at der var tale om terror. Al-Qaeda under mistanke To hidtil ukendte terrorgrupper har taget skylden for angrebet, men deres erklæringer på internettet nævner ingen detaljer ved angrebet, der kan bekræfte erklæringernes ægthed. Iagttagere mener at kunne udelukke de militante palæstinensiske grupper, der opererer i de besatte områder, mens eksperterne peger på, at angrebet bærer kendetegn, der kan lede mistanken mod al-Qaeda. Populære feriemål Tusindvis af israelere besøger de populære egyptiske badestrande i den igangværende jødiske ferieuge. Men senest har Israels sikkerhedstjeneste advaret israelere mod at tage på ferie ved Det Røde Hav, da de dermed ville være mål for palæstinensiske selvmordsbombere. Egypten er en af de eneste arabiske stater, der har underskrevet en decideret fredsaftale med Israel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her