Britisk gidsel i Irak meldes dræbt

Abu Musab al-Zarqawi's militære grupper har dræbt endnu et gidsel i Irak. - Foto: AP
Abu Musab al-Zarqawi's militære grupper har dræbt endnu et gidsel i Irak. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I tre uger har familien til den 62-årige ingeniør Kenneth Bigley bedt for hans liv. Men det britiske Sky TV citerer britiske regeringskilder for, at Bigley er blevet dræbt, og samme information har den Qatar-baserede tv-station Abu Dhabi-tv fra 'velorienterede' kilder i Bagdad. Terroristerne bag kidnapningen siger ifølge Reuters, at de har halshugget Bigley i en by sydvest for Bagdad. Den britiske regering vil ikke officielt kommentere påstanden, og heller ikke de Irakiske myndigheder ønsker at bekræfte. Bigley blev kidnappet 16. september sammen med to amerikanerne, der i dagene efter blev halshugget. Video frigivet i sidste uge Den eftersøgte Abu Musab al-Zaqawis militante gruppe Tawhid wa Jihad, der menes at stå bag gidseltagningen, har krævet alle kvindelige irakiske fanger løsladt. I sidste uge gentog gidseltagerne kravet i en videooptagelse vist på den arabiske tv-station al-Jazeera, hvor Bigley bad for sit liv og kritiserede Tony Blair. »Tony Blair lyver. Han lyver, når han siger, at har forhandlet. Mit liv er intet værd. Han bekymrer sig ikke om mig«, sagde Bigley. Ingen forhandlinger med kidnappere De amerikanske myndigheder siger, de kun tilbageholder to kvinder i Irak. 'Dr. Bakterie' og 'Kemiske Sally', som de kaldes, er mistænkt for at have hjulpet Saddam Husseins styre med at producere blandt andet kemiske våben. De amerikanske og britiske myndigheder har hele tiden nægtet at opfylde gidseltagernes krav og har opretholdt fængslingen af de to kvinder. Al-Zarqawi er en allieret af al-Qaeda og manden bag store dele af modstandsbevægelsen i Irak. USA ser ham som en hovedfjende og har flere gange forsøgt at få ram på ham i byen Fallujah, hvor han menes at have forskanset sig med sine støtter. Blair under pres I Storbritannien har tv-billederne af Kenneth Bigley fået debatten om krigen i Irak til at blusse endnu mere op. Premierminister Blair blev sat under pres for at gøre mere for at få Kenneth Bigley frigivet, men har holdt fast i, at regeringen har gjort, hvad den kunne. På det seneste har rygterne svirret om, at den britiske regering var på vej til at få løsladt Bigley mod en løsesum, ligesom det skete med to italienske gidsler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her