Kandidaternes debat sat under lup

Sved, suk og et blik på uret. Det er i virkeligheden måske den slags, der afgør, hvem der leder verdens mest magtfulde nation. I året 2004 studerer vi hænder og smørrede smil. Og tjekker tal. Det kan godt være, at den direkte tv-transmitterede tv-debat mellem præsident George W. Bush og senator John F. Kerry natten til fredag kun varede 90 minutter. Men der er i timevis af optagelser, for der blev filmet fra mange kameravinkler. Nixons svederi og Gores sure mule Nu er tiden kommet for spindoktorerne, mediemassørerne og de skarpe penne til at dissekere alt det, vi ikke ved, at vi så og hørte. Det er tid til de ubarmhjertige analyser, kulørte tolkninger og ondsindede udlægninger. Og det er ikke spor moderne. Det har hørt sig til lige siden den første tv-transmitterede debat mellem John F. Kennedy og Richard Nixon i 1960. For hvem husker ikke sveden, der piblede frem på Nixons pande? Hvem husker ikke, hvordan Bush senior i debatten med Bill Clinton i 1992 flere gange kiggede på sit ur, som om han havde en anden og vigtigere aftale, han skulle nå? Og hvem husker ikke Al Gores eftertrykkelige suk, da han for fire år siden mødte George W. Bush i et tv-studie? Fårede tænkepauser Det er tre eksempler på elementer, kandidaterne nok ikke lige havde troet, at vi så. Det er også eksempler på kandidater, der tabte. Bevares, der var nok andet, der bidrog til nederlagene. Men de professionelle valgkampgeneraler ved godt, hvad det er, seerne husker bedst. Og ved redigeringsudstyret rundt på de forskellige tv-stationer er reportere, redigeringsteknikere og redaktører klar over, hvordan man laver underholdende fjernsyn. CNN-programmet 'Crossfire' var fredag hurtigt ude med en fiks sammenklipning, der meget vel kan ende med at være det, vi husker fra 2004. En lang sekvens klippet sammen af nogle af alle Bushs fårede tænkepauser, præsidentens 'øøøh' på 20 måder. 'Frustrationens ansigter' Hurtigt efter fulgte demokraternes officielle hjemmeside på www.democrats.org op med en 52 sekunder lang video klippet sammen fra debatten, hvor man i venstre side af skærmen ser en køligt argumenterende og tålmodigt gestikulerende John Kerry, mens man til højre ser hastigt skiftende billeder af en utålmodig, blinkende, hovedrystende, øjengnidende, læbestrammende George W. Bush. Demokraterne kalder videoen 'Frustrationens ansigter'. Hos republikanerne på www.rnc.org kan man se videoen 'Kerry mod Kerry', hvor man på 6 minutter og 39 sekunder får en sammenstilling af nogle af Kerrys udtalelser under debatten og nogle af hans tidligere udtalelser. Desværre for republikanerne er dén sammenstilling bare ikke nær så rap og effektfuld som demokraternes. Tv-selskabernes yndlingsbillede gjorde det heller ikke nemmere for præsidenten. Lille Bush - stor Kerry End ikke FoxNews, der ellers regnes for republikanernes bedste ven i medieverdenen, og som rent tilfældigt havde det tekniske ansvar for første præsidentdebat, kunne gøre noget ved, at præsidenten så lille ud på skærmen, når man så det todelte tv-billede med Kerry bag sin pult til venstre og Bush bag sin pult til højre. Det var præcis de billeder, kandidaternes advokater ellers var blevet enige om, at vi slet ikke skulle have set. I deres 32 sider lange aftale om de fysiske rammer for debatten står, at tv ikke måtte bruge 'lyttebilleder' af den kandidat, der ikke talte. Men tv-selskaberne var ikke taget i ed, og selvfølgelig viste de billederne af kandidaterne side om side, selv om de i studiet stod flere meter fra hinanden. Og selvfølgelig gjorde de som altid sådan, at afstanden fra kandidatens isse til tv-billedets top var den samme for Bush og Kerry. Og selvfølgelig så vi, hvordan Kerrys 1 meter og 93 centimeter gjorde, at han i billedet stort set kun var krop, mens den nederste del af Bushbilledet var den 1,27 meter høje pult, de begge stod bag. Resultatet var, at Bush så lille og sammenklemt ud, og det var så markant, at FoxNews har følt behov for at forklare sig med noget, der til forveksling ligner et undskyld til republikanerne.