Israel er gået voldsomt i offensiven mod FN's organisation til hjælp for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) og organisationens danske chef, Peter Hansen. Danny Gillerman, Israels FN-ambassadør, beskylder i israelsk radio Peter Hansen for at være indblandet i en affære, hvor palæstinensere ifølge Israel har brugt en FN-ambulance til at transportere raketter. 'Hansen hader Israel' Den danske chef er 'stærkt indblandet i dette problem', siger Gillerman. »Peter Hansen er langt fra at være ven af Israel. Tværtimod. Han hader Israel«, siger FN-ambassadøren. UNRWA afviser den israelske anklage om, at organisationen hjælper militante palæstinensere.
Israel langer voldsomt ud efter FN's Peter Hansen
Lyt til artiklen