Sharon vil udvide offensiven i Gaza

Omkring 2.000 israelske soldater støttet af kampvogne og kamphelikoptere er rykket ni km ind på palæstinensisk område. Dér bliver de, indtil problemet med raketbeskydning af israelske mål er væk, siger Sharon. - Foto:
Omkring 2.000 israelske soldater støttet af kampvogne og kamphelikoptere er rykket ni km ind på palæstinensisk område. Dér bliver de, indtil problemet med raketbeskydning af israelske mål er væk, siger Sharon. - Foto:
Lyt til artiklen

Den israelske ministerpræsident Ariel Sharon siger, at Israel yderligere vil optrappe 'Operation Regnskabets Dage' i Gazastriben, hvor 54 palæstinensere, heraf flere civile, er blevet dræbt de seneste fire dage. Ariel Sharon siger, at optrapningen vil fortsætte, så længe det er nødvendigt. »Dette er ikke en kortvarig operation. Vi bør fortsætte den, så længe faren eksisterer«, siger Sharon. Raketangreb skal forhindres Målet er forhindre nye palæstinensiske raketangreb som det, der onsdag dræbte to israelske børn i byen Sderot. Militante palæstinensere har jævnligt beskudt israelske grænsebyer og jødiske bosættelser. Tre israelere har mistet livet under den massive fremrykning, hvor omkring 2.000 israelske soldater støttet af pansrede køretøjer og kamphelikoptere er rykket ni km ind på palæstinensisk område. »Det er nødvendigt totalt at standse affyringerne af raketter mod Sderot og andre byer nær grænsen til Gazastriben. Vi er nødt til at udvide aktionsområdet for at sikre os, at de israelske byer er uden for rækkevide for raketaffyringsramperne«, siger Ariel Sharon til israelsk radio. Omfattende ødelæggelser De hårdeste kampe er foregået i og omkring flygtningelejren Jebaliya. Her har de israelske tropper og kampvogne over natten trukket sig 30-40 meter tilbage og har efterladt store ødelæggelser. Bulldozere har jævnet flere rækker af huse med jorden, og veje er blevet tilintetgjort. Ifølge FN er et tocifret antal personer gjort hjemløse. Premierminister beder militante besinde sig Det palæstinensiske selvstyre har fordømt den israelske fremfærd som 'statsterror og krigsforbrydelser'. Samtidig har den palæstinensiske premierminister Qureia med adresse til de militante palæstinenseres raketangreb sagt, at de militante 'bør overveje, hvad der er i nationens interesse og ikke give Israel en undskyldning til fortsætte aggressionerne mod vores folk i Gaza'. International kritik USA har været kritisk overfor den seneste israelske offensiv, og også Frankrig og Rusland har givet udtryk for dyb bekymring over den israelske adfærd. Israel har ikke ladet sig mærke med kritikken, men har tværtimod beskyldt FN for at lade palæstinensiske våben blive fragtet i en af dets ambulancer. Israel anklager FN Den israelske hær frigav i går billeder, der viser tre mænd, der lægger et aflangt objekt ind i en bil med FN-markering på taget. Ifølge Israel er objektet en af den særlige type primitive palæstinensiske raketter, der lægges ind i køretøjet. Den danske chef for FN's organisation til hjælp for palæstinensiske flygtninge (UNRWA), Peter Hansen, tvivler på den israelske historie. Han siger, at objektet, der lægges ind i ambulancen, snarere ligner en sammenklappet båre. 'Hansen hader Israel' FN undersøger selv sagen, men Peter Hansen beder også Israel om at fremskaffe yderligere beviser. Den melding har affødt en skinger reaktion fra den Israels FN-ambassadør, Danny Gillerman. Han beskylder Peter Hansen for personligt at være direkte indblandet. Han er 'stærkt indblandet i dette problem', siger Gillerman. »Peter Hansen er langt fra at være ven af Israel. Tværtimod. Han hader Israel«, siger FN-ambassadøren. Hansen: Jeg har ingen problemer Peter Hansen er ikke uvant med at være på kant med israelerne og understreger i dag, at han har støtte fra FN's generalsekretær, Kofi Annan, i sagen. »Jeg har ingen problemer, og jeg har fået opringninger fra Kofi Annan, der ved, hvordan situationen er og har udtrykt sympati for, hvad jeg er udsat for og har givet mig støtte«, siger Peter Hansen til Radioavisen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her