FN s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) har krævet en undskyldning af Israel, efter beskyldninger om, at militante palæstinensere har anvendt FN-organisationens køretøjer til transport af en hjemmelavet raket. Lederen af UNWRA s operationer, Lionel Brisson, fastslår, at FN-personel ikke bærer våben eller bevæbner militante med FN-køretøjer. »Vi ønsker en undskyldning fra israelerne, fordi vi ikke har gjort noget galt, sagde Brisson,« efter Israels FN-ambassadør havde krævet den danske chef for UNRWA, Peter Hansen, fjernet fra hans post. Israelsk protest Omvendt vil Israel ifølge Israels hærs radio fremsætte en skarp protest til FN, efter at videooptagelser, taget af en israelsk drone et førerløst fly ifølge israelsk tv viser, at militante palæstinensere i Gaza er i gang med at læsse en raket ind i en bil, på hvis tag der står FN. Det israelske luftvåben sendte tidligt mandag to raketter mod et ledende medlem af den radikale palæstinensiske gruppe Hamas i Gazastriben. Raketten ramte den lokale leder og flere andre militant. Tre eller fire personer er dræbt ifølge Israels Hær. Mindst 72 dræbt Angrebet skete i forbindelse med den israelske hærs fem dage lange offensiv i det nordlige Gaza, hvor israelerne siger, at de vil stoppe militante, som sender raketter mod byer i Israel. I alt er 72 mennesker døde i kampe - fem israelere og 67 palæstinensere siden Israel tirsdag gik til angreb på det nordlige Gaza, hvorfra militante grupper har skudt med raketter imod Israel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























