For første gang nogen sinde kan en udvidelse af EU blive lagt ud til folkeafstemning. Efter flere dages hårdt indenrigspolitisk pres lovede den franske præsident, Jacques Chirac, at franskmændene ville få lov at stemme om udvidelsen, inden Tyrkiet lukkes ind i EU. Chiracs udmelding kommer, netop som EU-kommissionen onsdag ventes at give grønt lys til, at EU indleder optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Og udmeldingen vil næppe vække begejstring i Ankara. Kan lukke døren for tykerne En fransk afstemning risikerer nemlig at lukke døren lige for næsen af tyrkerne. Ifølge den seneste meningsmåling fra Ifop er et flertal på 56 pct. af franskmændene imod tyrkisk EU-medlemskab. Modstanderne frygter masseindvandring og en forskubbelse af den kulturelle balance i Europa, hvis man lukker de knap 70 mio. tyrkere ind i unionen. I Danmark forslog socialdemokraten Karen Jespersen for nylig, at også danskerne fik lov at stemme om tyrkisk medlemskab, og hun mener, at Chiracs metode er den helt rigtige, »Det giver tryghed og modvirker nogle af proteststemmerne ved afstemningen om EU-forfatningen. Hvis tilhængerne af tyrkisk medlemskab har tillid til deres egne argumenter, forstår jeg ikke, de er så bekymrede for en folkeafstemning«, siger hun. Også Pia Kjærsgaard (DF) kalder det franske forslag om folkeafstemning for »en rigtig god idé«. S: Fransk indenrigspolitik Socialdemokraternes EU-ordfører Jacob Buksti lægger til gengæld stor afstand til ideen og henviser til, at der i EU ikke er - og heller ikke skal være - tradition for, at landene stemmer om andres landes optagelse. »Det er et stykke fransk indenrigspolitik, som bare skal få EU-forfatningen til at glide lettere ned. En gang gas, for det har ingen mening at love folket en afstemning om måske 15 år«, siger han. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) ønsker ikke at kommentere sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington



























