To fanger, som i torsdags stak af fra Mariefred Fængsel ved Stockholm, er anholdt i Degerfors vest for Stockholm. Det var afslutningen på fem dages jagt og en omfattende politieftersøgning i de svenske skove. De to fanger er den 28-årige Tobias Jardenberg, dømt for mord, og den 35-årige Åke Martinsson, dømt for narkokriminalitet. Stak af i dansk bil Da de stak af fra fængslet i torsdags, tog de den 54-årige fængselsbetjent Krister Wickman med som gidsel. De kørte bort i en bil, der tilhørte den danske virksomhed Elbex, som var i fængslet for at tjekke overvågningskameraerne. Fredag aften lykkedes det fængselsbetjenten at stikke af fra sine gidseltagere. Da havde fangerne allerede skiftet bilen ud med en hvid Volvo, og politiet frygtede, at de ville krydse grænsen til Norge. Skød mod politiet Ved ellevetiden mandag formiddag afspærrede politiet området rundt om en nedlagt skole, hvor man havde mistanke om, at mændene havde overnattet. Da politiets specialstyrke, den nationale indsatsstyrke, nærmede sig huset, blev der affyret to skud mod dem. I stedet for at besvare ilden begyndte politieksperter at forhandle med den ene fange, Tobias Jardenberger. Ved 18-tiden overgav han sig. En time tidligere var hans kompagnon, Åke Martinsson, blevet pågrebet på stationen i Degerfors, da han ville tage toget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























