Nok engang fyger kuglerne frem og tilbage i Gaza-striben, som israelerne planlægger at rømme. I tyk tåge angreb militante palæstinensere bosættelsen Morag i det sydlige Gaza og tre israelske soldater meldes dræbt og en hårdt såret, mens to af palæstinenserne skulle have mistet livet. Aktionen blev udført af Islamic Jihad, Den Folkelige Modstandskomite og Ahmed Abu El-Rish brigaderne i forening og de udtaler, at angrebet er en del af en storstilet aktion, der er undervejs. 12 såret i flygtningelejr Israelsk militær angreb i aftes flygtningelejren Khan Yunis i Gaza, hvor 12 meldes såret efter at en helikopter affyrede et missil mod lejren. Efterfølgende destruerede bulldozere tre huse i flygtningelejren, som israelerne mente blev brugt til at angribe israelske positioner fra.
Palæstinensere angriber bosættelse
Lyt til artiklen