»Halvdelen af mig ønsker at smile og halvdelen af mig ønsker at snerre«, var ifølge BBC Yusuf Islam's reaktion, da han havde fået engelsk jord under fødderne igen efter et drama i luften. Den tidligere popstjerne, der i 60'erne og 70'erne havde flere hits, da han hed Cat Stevens, var på vej til Washington, da hans fly blev omdirigeret til en lufthavn i staten Maine - 1000 km. fra den oprindelige destination. Yusufs navn på passagerlisten optræder nemlig også på amerikanernes såkaldte terrorliste over personer, som ikke har tilladelse til at rejse ind i USA. Da flyet landede blev Yusuf mødt af FBI, som senere bad ham om at forlade landet og sendte ham på et fly tilbage til London. Straw klager til Powell Tilbage i London's Heathrow lufthavn gav Yusuf udtryk for, at han var blevet »totalt chokeret« over at være nægtet indrejse. »Det er vanvittigt. Alle kender mig for mit velgørenhedsarbejde og nu skal jeg have nogle forklaringer«, siger Yusuf, som vil tage kontakt til sine advokater. Samtidig har den britiske udenrigsminister Jack Straw ifølge Reuters personligt klaget til USA's ditto Colin Powell over beslutningen, mens britiske muslimer er oprørte over den amerikanske fremgangsmåde. Yusuf Islam forsvandt fra rampelyset i 1978, da han konverterede og blev muslim og er i dag en ledende personlighed i Storbritanniens muslimske samfund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























