Danmark vil styrke FN

»For Danmark er det vigtigt, at et nyt og udvidet Sikkerhedsråd repræsenterer verden af i dag og ikke verden af i går. Måske ser vi en dag EU som et permanent medlem af rådet«. Det sagde udenrigsminister Per Stig Møller i går på et møde i New York med den danske presse, inden han i nat gik på talerstolen i FN for at holde sin årlige tale til generalforsamlingen. Danmark støtter Tyskland FN er i krise, ikke mindst på grund af Irakkrigen, men i årevis har man også uden større held forsøgt at effektivisere og gøre verdensorganisationen mere repræsentativ, ikke mindst i Sikkerhedsrådet, som afspejler verden efter Anden Verdenskrig og ikke det 21. århundredes virkelighed. Med Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA som permanente medlemmer med vetoret repræsenterer rådet slet ikke de 191 medlemslande og deres regioner. Brasilien, Indien, Japan og Tyskland har bragt sig selv i forslag, mens det afrikanske kontinent ikke har kunnet blive enige om et fælles forslag. Udenrigsministeren sagde, at Danmark kan tilslutte sig Tyskland som kandidat for den europæiske region, »men jeg vil ikke stå på FN's talerstol og nævne enkeltlande . Og så vil vi også godt høre, hvad den højniveau-gruppe (High-Level Panel, red.), som generalsekretær Kofi Annan har nedsat, kommer med i sin rapport senere på året«. Nye kriterier Det har også været nævnt, at man ikke blot skal anvende geografiske kriterier, men også eksempelvis religiøse, så et muslimsk land kan få sæde i Sikkerhedsrådet. Det var Per Stig Møller fuldstændig afvisende overfor: »Religiøse kriterier skal man nok lade være med at bruge. Hvem skal det så i givet fald være inden for de forskellige religiøse retninger. Den tror jeg altså ikke flyver nogen steder. Jeg er helt imod, at religion skal være et kriterium«. Omkring 15. oktober ventes Danmark at blive indvalgt i Sikkerhedsrådet for en to års periode, som starter 1. januar. Udenrigsministeren »vil ikke flå skindet, før bjørnen er skudt«, men tør godt give et bud på, hvad Danmark vil bruge sit medlemskab til, hvis det bliver en realitet. »Vi vil arbejde konstruktivt for, at folkeretten bliver den bærende pille i det internationale samarbejde, men man må også tage højde for det, der ikke er i den. Den form for terror, som vi oplever i dag, var for eksempel ikke kendt tidligere«. Sudan Der skal være spilleregler, men også mulighed for at gribe ind, når der sker forfærdelige ting som folkemordet i Rwanda. Det samme gælder eksempelvis overgrebene på menneskerettighederne i Sudan, hvor det internationale samfund forsøger at løse krisen, men »vi har endnu ikke sat blå hjelme ind, men vi er parate til påtage os en rolle, når der er en fredsaftale«. Sammen med forsvarsministeren forbereder Møller en rejse til Sudan for at vurdere situationen, »fordi det er mig, der skal levere loven, mens han skal levere soldaterne«. Selv om Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet ikke er en realitet endnu, så arbejder regeringen allerede ihærdigt for, at vi skal få formandskabet for FN's antiterrorkomite. Konfliktløsninger Selv om »bjørnen endnu ikke er skudt, så gælder det om at have den i sigtekornet«, som udenrigsministeren formulerede det. Han er overbevist om, at et lille land som Danmark »uden nævneværdig kolonifortid« kan have lettere ved diplomatisk at overtale både små og større lande til at ratificere og implementere FN's terrorkonventioner end en stormagt, der spiller med musklerne. Konfliktløsninger står også højt på den danske regerings dagsorden i Sikkerhedsrådet, fordi »i 40 procent af tilfældene falder de tilbage og udvikler sig til konflikter igen. Det skyldes, at der ikke bliver fulgt op«. Sidst, men ikke mindst så tæller Afrika også højt blandt regeringens prioriteter. Kun få lande - heriblandt Danmark - yder 0,7 procent af bruttonationalproduktet i bistand, som er målet for det internationale samfund. Men også på det afrikanske kontinent må bistand, udvikling og konfliktløsning gå hånd i hånd.