En overraskende stor del af de 5,7 millioner vælgere i de østtyske delstater Brandenburg og Sachsen så ud til at have fulgt opfordringen fra politikere, erhvervsliv og kirkefolk om at gå til stemmeurnerne for at forhindre, at højre- og venstreradikale partier får så stor fremgang, som spået i meningsmålingerne. Søndagens valg er de første i det tidligere DDR, siden de primært østtyske masseprotester mod den rød-grønne forbundsregerings omstridte arbejdsmarkedsreform tog fart i sommer. I begge delstater meldte valgstederne søndag eftermiddag om en valgdeltagelse på cirka samme niveau som ved de seneste valg for fem år siden. Det var på forhånd ventet, at en lav valgdeltagelse ville favorisere de højreekstremistiske partier, som står til gode valg på et tidspunkt, hvor stemningen blandt østtyskerne har nået lavpunktet efter genforeningen for 14 år siden.
Stor spænding om østtyske delstatsvalg
Lyt til artiklen