Orkanen Ivan er gået i opløsning efter at have trukket sit hærgende spor gennem USA. Lufthavne og hovedveje blev lukket, og to millioner indbyggere i staterne Florida, Alabama, Louisiana og Mississippi blev opfordret til at forlade de lavtliggende kystområder og søge mod højere liggende land inden den voldsomme orkan ramte det amerikanske fastland. Alligevel medførte den kraftige blæst, tornadoer og oversvømmelser, at 46 mennesker mistede livet i den sydøstlige del af landet. Det viser en uofficiel opgørelse, skriver Ritzau. Amerikanerne var blevet advaret efter, at mindst 70 mennesker blev dræbt af Ivan i Caribien. I USA var det atter Florida, som måtte bære de største ofre. Her var der 16 dødsfald - hovedsagelig på grund af tornadoer i orkanens udkant. I weekenden kostede tornadoer også menneskeliv i staterne Virginia og Maryland, mens overvældende vandmængder var det største problem i blandt andet Georgia og North Carolina. Over 1,1 millioner amerikanere var i dag stadig uden strøm. De samlede ødelæggelser er opgjort til op mod 10 milliarder dollar (61 milliarder kroner). Nye orkaner under opsejling Trods nu tre orkaner er sæsonen ikke overstået. Orkanen Jeanne har dræbt mindst syv mennesker i Den Dominikanske Republik og to i Puerto Rico, og den har stadig masser af kræfter. Derimod synes en ny orkan, Karl, at holde sig ude over havet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























