Kritik af valg i Kazakhstan

Lyt til artiklen

Fra flere fronter lyder der nu kritik af det kazakhstanske valg. Landets informationsminister, Altynbek Sarsenbaiuly, trak sig mandag fra sin post i protest mod, at valget ikke fulgte de internationale opskrifter på et frit valg. »Jeg kan ikke længere være medlem af en regering, der deltager i stemmesnyd,« sagde ministeren. Også OSCE mener ikke, at valget levede op til internationale standarder. Organisationen konstaterer på dets hjemmeside, at der, som ved de foregående valg, ikke er levet op til de demokratiske spilleregler for et frit valg. OSCE: Regeringen pressede lokalbefolkningen Ifølge OSCE har regeringen brugt de lokale repræsentanter til at lægge pres på vælgerne og også på arbejdspladserne er arbejderne blevet opfordret til at stemme på regeringen, som for at være på den sikre side blandt andet har forhindret to oppositionspolitikere i at stille op til valget. Kazakhstans parlament har ikke meget at skulle have sagt i det olierige land, men valget var imødeset med interesse for at teste hvorvidt den øgede økonomiske vækst kunne matches af øget demokrati.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her