EU giver Tyrkiet deadline for reform

Lyt til artiklen

EU's udvidelseskommissær har i dag gjort det klart for Tyrkiet, hvilke krav EU stiller til landet. Hvis optagelsesforhandlingerne skal sættes i gang, når EU-kommissionen den 6. oktober fremlægger sin vurdering af om Tyrkiet politisk og økonomisk er klar til at starte forhandlinger med EU, skal straffelovsreformen være gennemført. Det er ventet, at kommissionen vurdering vil være positiv, men diskussionerne omkring vedtagelsen af straffelovsreformen sætter spørgsmålstegn ved, om det alligevel kan lykkedes. Og det spørgsmålstegn bekræfter Günther Verheugen. »Hvis dette centrale reform-element, som er en ny straffelovgivning, ikke er vedtaget kan forhandlingerne ikke starte«, siger kommissærens talsmand ifølge Reuters. Lov om utroskab endnu afklaret Den omtalte lovpakke indeholder en lang række lovforslag, der vil betyde forbedringer af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, men den indeholder samtidig et forslag om at gøre utroskab strafbart, og det har de seneste uger fået en lang række europæiske politikere og embedsmænd, heriblandt Verheugen, til at løfte pegefingre. Sidste uge skulle lovpakken have været forelagt det tyrkiske parlament, men den blev trukket tilbage i sidste øjeblik, og det er stadig meget uklart, hvorvidt utroskabsloven bliver en del af pakken eller ej. Lørdag krævede Verheugen en klar udmelding, men Tyrkiet har endnu ikke reageret. Svaret kommer muligvis torsdag, når Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, besøger Bruxelles. Det er dog endnu ikke afklaret, om Erdogan skal mødes med Verheugen under sit besøg. Kommissionens vurdering bliver udgangspunktet, når EU's stats- og regeringsledere ved et topmøde til december skal beslutte, om Tyrkiet kan starte optagelsesforhandlinger med EU.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her