I Bagdads Shia-dominerede bydel Sadr City blev den Sunni-muslimske præst og Imam Sheikh Hazem Zeidi i går aftes skudt ned udenfor en isoleret Sunni-moske. Og i dag blev en anden præst Sheikh Muhammed Jadu skudt på vej til middagsbønnen i den blandede al-Baya bydel. Begge var meget prominente Sunni-præster og Zeidi var medlem af Komiteen for Lærde Muslimer, hvor han stod for koordinationen mellem Sunni-præster og andre religiøse bevægelser. Nok engang frygtes det, at drabene vil kunne være med til at optrappe en konflikt mellem de to store muslimske grupper i Irak. Flere Sunni- og Shia-muslimske præster er siden afslutningen på krigen i Irak sidste år blevet dræbt, og drabene ses mest som en intern religiøs konflikt, da det ikke er støtter af det irakiske styre eller amerikanerne der dræbes. Komiteen for Lærde Muslimer er en konservativ gruppe, der modsætter sig tilstedeværelsen af amerikanske soldater i landet, men arbejder for frigivelse af gidsler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























