Mindst 44 dræbt under amerikansk offensiv i Irak

De amerikanske militærkilder anslår, at op mod 60 oprørere er blevet dræbt ved angrebene mod byen. De irakiske myndigheder kan ikke bekræfte oplysningerne. - Foto: AP
De amerikanske militærkilder anslår, at op mod 60 oprørere er blevet dræbt ved angrebene mod byen. De irakiske myndigheder kan ikke bekræfte oplysningerne. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Amerikanske styrker har angrebet formodede skjulesteder for en irakiske modstandsgruppe med påstået forbindelse til al-Qaeda i byen Fallujah. Samtidig har der været kampe med oprørere i Bagdad, og kampene har ifølge de irakiske myndigheder kostet mindst 44 personer livet, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP med irakiske myndigheder som kilde. 'Mødesteder' bombet Amerikanske styrker indledte voldshandlingerne, da de i aftes angreb et mål syd for den uroplagede by Fallujah. Målet var et mødested for militante i Abu Musab al-Zarqawis milits, hævder de amerikanske styrker. Netop som angrebet blev sat ind, var de militante ved at planlægge kommende aktioner mod den amerikanskledede koalition i Irak, mener det amerikanske militær at vide. Mindst 16 civile dræbt Og tidligt i morges bombede amerikanske fly en række bygninger i selve Fallujah, hvor de militante modstandsfolk ifølge amerikanerne har holdt til. Ifølge det britiske nyhedsbureau er mindst 16 af de dræbte ved angrebene civile, og flere af ofrene er ifølge hospitalskilder kvinder og børn. Ifølge det irakiske sundhedsministerium er der 17 børn og to kvinder blandt de sårede, mens ministeriet ikke har bekræftelse på antallet af civile dødsofre. USA: 60 oprørere dræbt De amerikanske militærkilder anslår, at op mod 60 oprørere er blevet dræbt ved angrebene mod byen. Den vurdering skal ses i lyset af, at de amerikanske styrker ikke har patruljeret i byen de seneste tre uger. I morges udbrød der desuden nye kampe i det centrale Bagdad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her