En ny dansk-litauisk lejr i Irak ved navn Camp Danevang skal erstatte de to eksisterende lejre Camp Eden og Camp Ygddrasil. Den hidtidige Camp Ygddrasil bliver dog en del af det nye Camp Danevang, hvorimod Camp Eden helt vil blive nedlagt. Den nye Camp Danevang skal huse i alt 550 litauiske og danske soldater. Forsvarsminister Søren Gade har tidligere begrundet flytningen med, at koalitionens soldater skal være mindre synlige i Irak efter magtoverdragelsen til irakerne, og at den nye base vil give mindre køretid for de danske soldater, når deres område nu udvides til et område, der går helt ned til Kuwait. Hommel sigtet Camp Eden blev især kendt, da rygter om mishandling af fanger i lejren kom frem. Rygterne har indtil videre ført til, at Camp Edens tidligere reserveofficer, Annemette Hommel, er blevet sigtet for pligtforsømmelse i forbindelse med afhøring af fanger. Navnet til den nye lejr blev fundet via en konkurrence, hvor soldaterne kunne sende forslag ind. Camp Danevang vil blive taget i brug fra på mandag.
Camp Eden bliver til Camp Danevang
Lyt til artiklen