»Fire Kalashnikov-maskingeværer og en Uzi-maskinpistol, tak«. Sådan kunne her til morgen lyde i de amerikanske våbenforretninger, efter at fristen for en fornyelse af et forbud imod salg af de såkaldte angrebvåben udløb ved midnat. John Kerry er derfor rasende på præsident Bush, som han mener har gjort livet nemmere for terroristerne samt sat amerikanske politifolks liv på spil ved ikke at presse kongressen til at fortlænge forbuddet. Demokraternes præsidentkandidat truer derfor nu gøre den amerikanske våbenlov til et af hovedtemaerne i den kommende valgkamp. Maskingeværer brugt på gymnasier Det var den tidligere præsident Clinton, der tilbage i 1994 fik gennemtvunget et forbud imod 19 forskellige typer angrebsvåben, heriblandt Kalashnikov- og Uzi-maskingeværer efter en serie skudepisoder på amerikanske skoler og fast food restaurants. Men for at få forbuddet igennem den amerikanske Kongres var Clinton nødt til at gå med til, at man efter 10 år atter skulle stemme om forbuddet. Kongres imod forbud Men republikanerne, der kontrollerer begge kamre i Kongressen, nægtede ganske enkelt at holde en afstemning, hvilket altså kom til at betyde, at forbuddet nu er ophævet. Kongresmedlemmerne begrunder deres passivitet dels i en støtte til den amerikanske forfatnings beskyttelse af borgernes ret til at bære våben. Dels i undersøgelser, der tyder på, at forbuddet ikke har haft stor effekt. Kritikere mener derimod, at republikanerne vil føje våbenejernes magtfulde lobbyorganisation, National Rifle Association. Præsident Bush har tidligere sagt, at han støtter forbuddet imod angrebsvåben, men han har ikke villet presse kongressen til at afholde en afstemning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























