Så skete dét, der bare ikke må ske, igen. Under en debat om et forbud mod rævejagt lykkedes det i dag flere tilhængere af rævejagter at trænge ind i det britiske parlament. Og det er ikke første gang. For blot fem måneder siden lykkedes det således en mand fra en lille britisk gruppe, der kæmper for fædres rettigheder, at trænge ind i parlamentet og bombardere premierminister Tony Blair med kondomer fyldt med farvet mel. Gruppen gjorde sig tidligere på ugen også bemærket ved, at et medlem af gruppen iklædt Batmankostume kravlede op på en gesims på Buckingham Palace, hvor den engelske dronning residerer. Frygt for terror Episoderne har skabt frygt for, at terrorister vil udnytte den tilsyneladende temmelig ineffektive sikkerhed til at angribe parlamentet med enten kemiske eller bakteriologiske våben. Manden, der bombarderede Tony Blair med farvepulveret, havde sammen med et andet medlem af fadergruppen fået adgang til parlamentet ved under et velgørenhedsarrangement at have budt på VIP-billetter til gæstepladserne i parlamentet. Manden fik tilbage i maj en bøde på 600 pund (ca. 7.000 kr.), mens hans hjælper i dag fik en dom på to års betinget fængsel. Lignende straffe venter Batman og rævejagtsforkæmperne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























