Der bliver ingen hollandsk assistance til gravide portugisiske kvinder, der ønsker at få abort. Et hollandsk abortskib, der i to uger har forsøgt at komme til kaj i Portugal, vender nu skuden hjemad. Abortpiller i lasten Skibet er lastet med abortpiller, som gruppen Women on Waves ville give til portugisiske kvinder, der ønsker abort. Planen var at tage kvinderne om bord og sejle dem ud i internationalt farvand, hvor hollandsk lov gælder. Men det tillod de portugisiske myndigheder ikke og satte to krigsskibe ind til at forhindre skibet i at lægge til. Træt besætning Efter et sidste forsøg på at lægge til land torsdag aften, erklærede gruppens leder Rebecca Gompert, at de ville give op. »Besætningen er træt. de har opholdt sig længe på uroligt farvand«, sagde hun ifølge Ritzau til det portugisiske nyhedsbureau Lusa. Abortskibe har tidligere besøgt Polen og Irland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























