Et halvt år efter terrorattentaterne i Madrid mener politiet og undersøgelsesdommeren, at gerningsmændene er fundet. I løbet af de seks måneder har 67 personer været anholdt. Heraf sidder 19 varetægtsfængslet, og dommeren Juan del Olmo føler sig overbevist om, at der er tale om de terrorister, der tidligt om morgenen 11. marts tog livet af 191 mennesker og sårede omkring 1.500. 'Du har glemt din rygsæk' Vidner har forklaret, at de så flere af de fængslede - fortrinsvis marokkanere - i nærtogene den morgen. En passager råbte oven i købet en af de formodede terrorister an: »Du har glemt din rygsæk!«, sagde hun. Men manden hørte ikke efter. Steg bare af toget. I rygsækken var en af de bomber, der minutter senere forvandlede togvognene til en blanding af rygende jern, blod og menneskelemmer. Syv døde Syv andre sandsynlige gerningsmænd er døde. De valgte at tage livet af sig selv 3. april, da de blev opdaget af politiet i en lejlighed i Madridforstaden Leganes. »Allah er stor! Vi vil dø, mens vi dræber!«, råbte de og udløste tunge bombebælter, som rev en politimand med i døden og gjorde så stor skade på lejligheden, at hele boligblokken senere måtte rives ned. Jagt på bagmænd Men at terrorgruppen er fundet, betyder ikke, at efterforskningen er slut. Politiet og domstolene fortsætter med at indsamle beviser mod de fængslede. Derfor kan der gå måneder, før retssagen starter. Tilbage står spørgsmålet om, hvem der planlagde massakren i Madrid. Undersøgelsesdommeren mener, at i hvert fald en af selvmordsterroristerne, Sarhane Ben Abdelmajid, kaldet Tuneseren, var bagmand. Han havde tætte forbindelser til Rabei Osman al-Sayed, kaldet Egypteren, som blev anholdt i Italien i juni i år. Egypteren har i telefonsamtaler med en anden formodet terrorist sagt, at attentatet i Madrid var hans idé. Derfor kræver den spanske undersøgelsesdommer ham udleveret fra Italien. Høringer fortsætter Der er således stadig et stykke vej, inden der kommer til at stå 'Opklaret' på sagsmappen. Og der er nok endnu længere tid til, at politikerne bliver enige om et sæt konklusioner og anbefalinger for at forhindre, at 11. marts-attentaterne gentager sig. Det var ventet, at de ville give op og erkende, at kongreshøringerne ikke førte til andet end splid. Men nu har alle partier besluttet at fortsætte høringerne i uger eller måske måneder. Sandsynligvis med den tidligere konservative regeringschef José Maria Aznar som den største 'stjerne' i vidneskranken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
P
Hillsong indefra
I ny podcastserie undersøger Politiken den globale frikirke Hillsong. Kom med ind bag murene her.




























