Rusland tilbageholdt tjetjenere under gidseldrama

Lyt til artiklen

Tidligt om morgenen fredag 3. september blev op mod 50 tjetjenere heriblandt flere børn taget som fanger af russiske soldater og ført væk fra Tjetjeniens hovedstad Grosnij med hænderne bundet og bind for øjnene. Det er, hvad Shirvani Semiyev fortæller til nyhedsbureauet AP. Han er svoger til Aslan Maskhadov, der var præsident i Tjetjenien fra 1997 under det kortvarige selvstyre efter den tre år lange krig med Rusland. Det skete ifølge Shirvani Semiyev få timer før Skole nr. 1 i Beslan blev stormet, og taget i gymnastiksalen styrtede sammen ned over gidslerne som følge af bomber, som gidseltagerne havde placeret. Mindst 335 personer blev dræbt i det kaos, der fulgte. Skulle hjælpe med forhandlinger I sidste uge oplyste den russiske tv-station NTV, at den russiske sikkerhedstjeneste forsøgte at få gidseltagernes familiemedlemmer til Beslan for at få dem til at »hjælpe med forhandlingerne«. Det bliver nu bekræftet af Shirvani Semiyev. »De læssede hele min familie i ind i lastbilen. Vi var 13 i det hele inklusiv kvinder og børn«, fortæller Shirvani Semiyev til AP. I alt blev omkring 50 slægtninge til enten Aslan Maskhadov eller krigsherren Shamil Basayev, der er hovedmistænkt for at stå bag gidseltragedien, ført til en russisk militærbase. Shirvani Semiyev fortæller, at han blev udspurgt om, han ville forhandle med gidseltagerne. »Jeg var taget af sted, hvis jeg havde haft bemyndigelse og terroristerne ville have lyttet til mig. De ville have skudt mig på stedet«, siger han. De russiske myndigheder bekræfter til dels oplysningerne. I en officiel meddelelse oplyser en talsmand for de russiske styrker i Tjetjenien, at slægtninge til tjetjenske oprørsledere blev »beskyttet« mod hævnforsøg for gidseltagningen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her