Nye bortførelser i Bagdad

Lyt til artiklen

To italienske kvinder og to civile irakere er blevet bortørt fra et slukvarter i Bagdad. Samtidig blusser kampe mellem amerikanske styrker og irakiske oprørere op i bydelen sadr city i en af Bagdads forstæder. De to italienske kvinder var tilknyttet den italienske humanitære organisation Bro til Bagdad. Øjenvidner oplyser, at mænd bevæbnet med AK-47-rifler stormede en bygning i hovedstaden, der huser en række humanitære organisationer. Her bortførte de de to kvinder samt en irakisk kvinde og en irakisk mand. Organisation bekræfter Organisationen Bro til Bagdad bekræfter over for det britiske nyhedsbureau Reuters, at to af dens kvindelige ansatte, Simona Pari og Simona Torretta, er blandt de bortførte. Det var umiddelbart uklart, hvem der stod bag denne den seneste af en stribe bortførelser af vesterlændinge i Irak. Tvivl om franskmænd I forvejen var der begyndt at opstå tvivl om, hvorvidt en bebudet frigivelse af to franske journalister, der 20. august blev bortført i Irak, var nært forestående. Mens det i sidste uge forlød, at de to franskmænd, Christian Chesnot og Georges Malbrunot, stod umiddelbart foran at blive frigivet, krævede gidseltagerne pludselig mandag fem millioner dollar for at slippe dem fri. 23 dræbt Kravet, der blev fremsat på en internetside, skulle være imødekommet inden for 48 timer. Men tirsdag eftermiddag var der fortsat ingen udvikling i sagen. Bortførelsen kommer samtidig med nye kampe mellem oprørere og amerikanske soldater i et af slumdistrikterne i Iraks hovedstad, Bagdad. Mindst 23 mennesker har mistet livet i de seneste kampe, der nu truer med helt at undergrave en våbenhvile indgået af den oprørske, shiitiske præst Moqtada al-Sadr.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her