En 'tredje part' startede blodbadet i Beslan

Hverken gidseltagerne eller russiske sikkerhedsstyrker udløste det blodige klimaks på gidseldramaet i Beslan i fredags. Det var derimod bevæbnede civile, der tog sagen i egen hånd for at befri gidslerne, siger Ruslan Ausjev, som den russiske generalstab i Beslan bad om at forhandle med gidseltagerne i Skole nr. 1. Han var på skolen, da vildt skyderi startede om formiddagen på katastrofedagen. Tredje part Ausjev siger til den russiske avis Novaja Gaseta: »Der skete en eksplosion, og børn hoppede ud. De (gidseltagerne) sagde, at de havde indstillet ilden, at det var os (de russiske styrker), der skød. Vi havde givet ordrer via vore kanaler til at standse skydningen. Men det viste sig, at der var en helt tredje part. Det var dumt, jeg ved ikke, hvem det var. Vi undersøger det«. Beskød skolen »Det var en slags 'folkemilits' med automatvåben, som havde besluttet selv at befri børnene. De skød på skolen, de officielle skød ikke, kidnapperne heller ikke. Vi råbte til hinanden: 'Hvem er det, som skyder?', men inde på skolen sagde de: 'Det her betyder, at vi må sprænge skolen i luften'. De opfattede det som et stormangreb«. Ausjev var første gang inde på skolen torsdag på dramaets anden dag. Her lykkedes det ham at forhandle 31 gidsler fri, heraf 26 børn, som han fulgte ud af skolens mareridt. »Det vigtigste var, at der var spædbørn, 15 spædbørn!«, siger Ausjev, der i flere russiske aviser kaldes den mest heltemodige under gidseldramaet. Ind igen Fredag formiddag gik han igen ind på skolen, da et lægehold efter aftale med gidslerne kørte op til skolen for at hente de over 20 mennesker, der var blevet dræbt under gidseltagningen onsdag morgen. Ausjev ville sammen med Aslambek Aslakhanov, medlem af det russiske underhus, Dumaen, give gidseltagerne en udtalelse fra Aslan Maskhadov - den folkevalgte tjetjenske præsident, som præsident Putin afsatte efter den anden invasion i Tjetjenien i 1999. Uafhængighed Men Ausjev kom til at vente længe på Aslambek Aslakhanov, medlem af Dumaen, som ifølge Novaja Gaseta drog omkring Kreml i Moskva, før han kom til Beslan med en udtalelse. Heri opfordrede Maskhadov indtrængende gidseltagerne til at løslade børnene, fortæller Ausjev. Han siger, at Maskhadov skrev: »Vi fører ikke krig imod børn, men kæmper for uafhængighed«. Gidseltagerne gav Ausjev et brev til Putin. For »at opbløde situationen« forsikrede Ausjev dem, at deres brev ville nå hurtigt frem til Putin. »Det allervigtigste var, kan jeg sige i fuld ærlighed, at redde børnene«, siger han. Gidseltagerne krævede blandt andet telefonforbindelse med en føderationsminister. »Jeg spurgte dem, hvem de ville forhandle med. De sagde: Maskhadov«, fortæller Ausjev. Tropperne ud Ruslan Ausjev er tidligere præsident i Ingusjetien, der ligger mellem Nordossetien og Tjetjenien, og har gode forbindelser til den tjetjenske undergrundsregering. Han fik fat i Akhmed Sakajev, talsmand for i Maskhadov i London, der meldte tilbage, at Maskhadov var parat uden at kræve sikkerhedsgarantier fra den russiske ledelse. Moskva har 1999 stemplet Maskhadov som terrorist og jaget ham for at »udslette« ham. På spørgsmålet om terroristernes krav svarer Ausjev: »Som altid, det samme som i Budjonnovsk. At trække tropperne ud (de russiske fra Tjetjenien)«. Tabte halvanden dag På spørgsmålet om, hvorfor Nordossetiens præsident, Alexander Dsjasokhov, eller andre topfolk i republikken, som gidseltagerne krævede kontakt med, ikke mødte frem, svarer han: »Det må du spørge dem om. Jeg ved kun, at vi tabte cirka halvanden dag, før de besluttede, hvem der skulle gå ind og forhandle. Det fortæller jeg dig ærligt som officer«.