Utroskab kan spænde ben for Tyrkiets vej til EU

Netop som Tyrkiet sætter alt ind på den sidste spurt mod forhandlinger om optagelse i EU, er den tyrkiske regering i færd med at skade landets chancer med planer om at gøre utroskab strafbart. På vej mod en afgørende statusrapport fra EU's eksperter om en måned skaber det bekymring i kommissionen og i europæiske hovedstæder, at det tyrkiske regeringsparti AKP vil gøre det muligt at straffe utroskab med op til tre års fængsel. Skadeligt signal »Det er klart et uheldigt signal, som er skadeligt for Tyrkiets image på et følsomt tidspunkt«, siger en EU-embedsmand. Ingen i kommissionen tør udtale sig til citat om lovforslaget, som skal behandles af det tyrkiske parlament i næste uge. I Bruxelles er der stadig håb om, at forslaget ikke bliver vedtaget, fordi en sådan lov kan vise sig i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Kriminaliseringen af utroskab bliver derfor også betegnet som »uklog« af Finlands tidligere præsident, Martti Ahtisaari, som er formand for en uafhængig europæisk ekspertgruppe om Tyrkiet og EU. Måske forhandlinger til næste år Problemet dukker op, netop som unionens udvidelseskommissær, Günter Verheugen, er i Tyrkiet. Det er hans sidste officielle besøg, før kommissionens længe ventede rapport om landets chancer for medlemskab bliver offentliggjort 6. oktober. Rapporten vil være det vigtigste grundlag, når de 25 unionslandes regeringer på et topmøde 17. december skal tage stilling til Tyrkiets ansøgning om optagelse. Hvis EU's ledere ønsker det, kan forhandlingerne med tyrkerne begynde allerede til næste år. Advarsel Verheugen har foreløbig afvist at udtale sig offentligt om utroskabsloven. Men ifølge den britiske avis The Independent har han i de seneste dage advaret den tyrkiske regeringsleder, Recep Tayyip Erdogan, om, at en sådan lov vil give skeptikere et nyt argument for at holde tyrkerne ude af EU. Udvidelseskommissæren har ellers rost Tyrkiets fremskridt i retning af større ytringsfrihed for Tyrkiets kurdiske mindretal - et andet problem i forholdet mellem unionen og regeringen i Ankara. Han advarede dog samtidig om, at det »kun kan være begyndelsen«. Ny skepsis Selv om kommissionens rapport stadig ventes at blive positiv, så er flere centrale kommissærer begyndt at lufte deres skepsis. Landbrugskommissær Franz Fischler har for nylig skrevet til udvidelseskommissær Günter Verheugen og udtrykt bekymring over brud på menneskerettighederne i Tyrkiet. Også den hollandske kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein, har nu skabt furore med skarpe udtalelser. »Enhver, der lukker Tyrkiet ind, bliver også nødt til at acceptere Ukraine og Hviderusland. De lande er mere europæiske end Tyrkiet«, sagde han i en tale på Leiden-universitetet mandag. »Tyrkiet bliver nødt til at gennemgå en transformation, før landet kan komme ind i EU. Den dag, det bliver optaget, bliver Tyrkiet nødt til at have en totalt anderledes identitet«, sagde Bolkestein. Talsmænd nedtoner Talsmænd for kommissionen har senere forsøgt at nedtone hans udtalelser som rent »personlige« og »intellektuelle« overvejelser. »Det er ikke et problem for kommissionen som helhed, at enkelte kommissærer udtaler sig. De gør det ikke ud fra facts, men holdninger. Vore facts fremlægger vi 6. oktober«, sagde cheftalsmand Reijo Kemppinen. Den tyrkiske EU-ambassade reagerer også forsigtigt: »Bolkestein kan ikke ændre kommissionens samlede beslutning, som vi forventer bliver positiv«, siger talsmand Engin Solakuglo. Men kommissærens bramfrihed rammer ind midt i en række EU-regeringers bekymring over at åbne døren for 70 millioner tyrkere på et tidspunkt, hvor 10 nye medlemslande endnu ikke har fundet sig til rette i unionen.