Rusland vil lave forebyggende angreb

Lyt til artiklen

Ifølge de russiske nyhedsbureauer vil Rusland ikke stå i vejen for at indlede forebyggende angreb uden for landets grænser. »Når det drejer sig om forebyggende angreb på terroristbaser, vil vi gribe til alle midler med henblik på likvidering af dem et hvilket som helst sted på jorden«, siger general Jurij Baluevskij. Dette betyder dog ikke, at vi vil gennemføre angreb med kernevåben, tilføjede han. Internationale terrorrister Meldingen kommer en uge efter at omkring 30 terrorister tog omkring 1.200 voksen og børn som gidsler på en skole i byen Beslan i det sydlige Rusland. Allerede kort efter, at gidseltagerne havde forskanset sig på skolen, sagde de russiske myndigheder, at det var internationale terrorister, der stod bag. Den forklaring har præsident Putin og Kreml siden stået ved, og det har vist sig, at der blandt gidseltagere befandt sig arabere. Men kritikere af Putin beskriver forklaringen som et forsøg på at drage fokus væk fra Ruslands politik i Tjetjenien, som af mange menes at være den virkelige årsag til terroren. Putin respons har været en fuldkommen afvisning af at indlede forhandlinger med de tjetjenske oprørere, og han har skældt voldsomt ud på EU for at stille spørgsmål til baggrunden for gidseltagningen i Beslan. Rusland har frem til gidseltagningen helt udelukket international indblanding i konflikten i Tjetjenien. Men foranlediget af gidseldramaet i Beslan anmodede den russiske FN-ambassadør om et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd, og bragte dermed konflikten på den internationale dagsorden. Dusør på 60 mio. kr. for oplysninger Tidligere i dag udlovede de russiske myndigheder en dusør på 60 millioner kr. for oplysninger, der kan føre til anholdelsen af den tjetjenske fundamentalistiske islamist Sjamil Basajev samt den tidligere folkevalgte præsident i Tjetjenien Aslan Maskhadov. De russiske myndigheder er overbevist om, at de to samarbejde om gidseltagningen i Beslan, selvom de er indædte modstandere af hinanden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her