Italiens premierminister Silvio Berlusconi holder krisemøde med sine nærmeste ministre samt ledere fra flere store italienske oppositionspartier efter tilfangetagelsen af to italienske nødhjælsparbejdere i Bagdad tirsdag. Mødets formål er at samle en 'forenet, italiensk front' mod gidseltagerne til støtte for de tilfangetagne. Professionelt De to kvinder, Simona Pari og Simona Torretta, blev taget som gidsler, da omkring 20 bevæbnede mænd stormede hovedkvarteret for den humanitære organisation 'Bro til Bagdad', i et af Bagdads handelskvarterer. Yderligere en irakisk mand og en irakisk kvinde blev taget som gidsler. »Angrebet var tilsyneladende udført professionelt. Angriberne lod til at vide præcis, hvad de ville opnå«, siger et øjenvinde til kidnapningen til nyhedsburauet Reuters. Ikke bange Over 100 udlændinge er blevet taget som gidsler siden krigens slutning i maj - heraf er 25 blevet dræbt. For to uger siden blev den italienske journalist Enzo Baldoni slået ihjel af gidseltagere. Det lod dog ikke til at skræmme de to italienske kvinder: »Jeg talte sidst med de to Simona'er i forgårs. De bekræftede, at de følte sig helt sikre under udførelsen af deres job, og de afviste at forlade Irak på grund af gidseltruslerne«, siger en talsmand for Bro til Bagdad Raffaele Rienzi, til nyhedsbureauet AP. De to italienere er de første kvindelige gidsler, siden en japansk kvinde blev fanget i april. Allierede involveret Den italiensk udenrigsminister Franco Frattini bekræfter ifølge britiske BBC, at landets allierede i Mellemøsten er involveret i opsporingen af gidseltagerne. Den irakiske gruppe Anzar al-Zawahri har taget skylden - men har andnu ikke fremsat krav. På en islamisk hjemmeside skriver gruppen, at aktionen er »den første af en række angreb mod Italien«, skriver BBC. Italien er med 2.700 soldater den tredjestørste bidragyder til koalitionen i Irak efter USA og Storbritannien. Forkerte rygter Den italienske gidselsag kommer, mens forhandlinger om løsladelsen af to franske journalister fortsætter. De to har i to uger været holdt gidsler af gruppen Iraks Muslimske Hær, der har krævet, at Frankrig dropper et omstridt tørklædeforbud i skoler og gymnasier. Mandag oplyste en islamisk hjemmeside, at kravet var blevet ændret til fem millioner dollar, men det afviser gruppen nu. »Der er absolut intet sandt over rygterne om, at vi skulle kræve 5 millioner dollars«, hedder det på to islamiske hjemmesider.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























