USA's tidligere præsident Bill Clinton er blevet indlagt for at få foretaget en bypassoperation, rapporterer den amerikanske tv-station CNN. Den 58-årige Clinton, der skal have en firedobbelt bypass, skal opereres allerede senere i dag, rapporterer tv-stationerne ABC og CBS. Den tidligere demokratiske præsident har været til undersøgelser på Columbias Presbyterianske Hospital i New York efter at have fået smerter i brystet. »Min mand har det godt, og er i godt humør«, siger Hillary Clinton til journalister uden for det hospital i New York, hvor Bill Clinton er indlagt. »Han er ekstremt taknemmelig for opmærksomheden. Jeg er bare glad for, at han er i så godt humør. Han skal nok få det godt, og han vil være tilbage i kampform inden længe«, siger hun.
Clinton skal hjerteopereres
Lyt til artiklen