Orkanen Frances styrer mod Florida

Orkanen nærmede sig tidligt lørdag (dansk tid) Florida med en vindstyrke på 170 km/t. - Foto: AP
Orkanen nærmede sig tidligt lørdag (dansk tid) Florida med en vindstyrke på 170 km/t. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Orkanen Frances er blevet en anelse svagere på vejen fra Bahamas mod Florida, men er stadig voldsom og destruktiv. I Florida er 2,5 millioner mennesker bedt om at forlade deres hjem, indtil orkanen er løjet af. Voldsomme ødelæggelser på Bahamas På sin vej henover den lille caribiske østat Bahamas rev den træer op ved rode, afskar elektricitets- og telefonforbindelser til 170.000 mennesker, skabte oversvømmelser på kystvejene og blæste taget af et luftfartsselskabs bygning i hovedstaden Nassau. Ingen personer er omkommet som følge af orkanen Frances. Mens orkanen passerede Bahamas skete det med vindstød på op til 225 km/t, men lørdag, da den fortsatte mod den amerikanske østkyst, var vindstødene nede på 170 km/t. I Florida har flere hundrede tusinde mennesker forladt deres hjem, og store dele af den amerikanske delstat har lukket ned for aktiviteterne. Orkanens første vindstød begyndte at ramme det sydøstlige Florida fredag, oplyser Max Mayfield, leder af USA´s nationale orkancenter. Florida rammes lørdag Frances ventes for alvor at ville ramme Florida lørdag. Orkanen er så stor og flytter sig så langsomt, at den først ventes at ville have passeret Florida natten til lørdag, siger de amerikanske meteorologer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her