Rusland reagerede lørdag vredt, efter at EU's formandsland, Holland, havde bedt Moskva om at redegøre for den blodige afslutning på gidseltagningen i det sydlige Rusland. En upassende og "blasfemisk" henvendelse til et land i sorg, lød budskabet fra udenrigsministeriet i Moskva. Terroristerne begyndte Udenrigsminister Sergej Lavrov siger, at det fremgik klart af rapporterne fra Beslan, at blodbadet blev »fremprovokeret af terroristerne«. »Hvis nogen har ret til at udbede sig en forklaring, må det være Rusland, som skal spørge EU, hvorfor typer som Sakajev får asyl«, siger Lavrov. Medlem af den tjetjenske undergrundsregering Akhmed Sakajev fik tidligere i år asyl i Storbritannien. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) siger, at han ikke på forhånd kendte til EU-henvendelsen, men at det hollandske formandskab ikke dermed har brudt nogen regler. EU's udviklingskommissær, Poul Nielson, giver udtryk for forfærdelse over tragedien i Beslan, men tillod sig samtidig at betvivle Ruslands langsigtede strategi i Tjetjenien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























