Prisen for at få løsladt de to franske journalister, der holdes som gidsler i Irak, er fem millioner dollar. Det fremgår af hjemmesiden for gruppen Iraks Muslimske Hær, der tidligere har taget skylden for bortførelsen af de to erfarne mellemøstreportere 20 august i år, skriver nyhedsbureauet Reuters. Dermed slækker gidseltagerne på de oprindelige krav, der fordrede at Frankrig skulle ophæve det omstridte tørklædeforbud i landets skoler. 48 timer Gidseltagerne giver den franske regering 48 timer til at udbetale løsesummen - ellers bliver de to gidsler henrettet. Iraks Muslimske Hær har tidligere sendt videooptagelser af gidslerne til tv-stationen al-Jazeera. Ministre forhandler Den franske regering har flere gange holdt krisemøder om gidseltagningen - blandt andet har den franske udenrigsminister Michel Barnier været i Mellemøsten for at holde møder med flere muslimske grupper, og senest har forsvarsminister Michele Alliot-Marie været involveret. Udover løsesummen kræver gruppen på hjemmesiden, at Vesten indgår våbenhvile med Osama Bin Laden og resten af al-Qaeda-netværket samt trækker militære styrker ud af Irak.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme