EU kan indføre sanktioner mod USA

Verdenshandelsorganisationen WTO har givet EU og en række andre lande grønt lys til at indføre sanktioner mod USA på grund af en handelslov, som WTO har dømt ulovlig. Det er den såkaldte Byrd-lov, som har massiv opbakning i Kongressen i Washington, men som er i modstrid med WTO's regler. Loven skal indtil nu have tilført amerikanske selskaber 700 mio. dollar (4,3 mia. kr). EU har ikke besluttet sig Forhandlere fra WTO, som har hovedkvarter i Geneve, siger, at EU, der sammen med blandt andre Canada, Japan og Indien strides med USA om den illegale lov, kan gennemføre sanktioner for beløb svarende til 70 procent af de summer, som den omstridte lovgivning sikrer amerikanske firmaer. EU har endnu ikke besluttet, om sanktioner er den rette vej. »Det er en beslutning, vi først er nødt til at tage«, siger handelskommissær Pascal Lemy. USA: Vi ser på loven igen Fra USA's regering er reaktionen på WTO's afgørelse, at Kongressen nu må se på den omstridte lov igen. Men noget løfte om at annullere loven giver regeringen ikke. »USA lever op til alle WTO-forpligtelser, og regeringen vil nu arbejde tæt sammen med Kongressen, så vi lever op til forpligtelserne på en måde, som støtter amerikanske arbejdspladser og arbejdere«, siger en talsmand for det amerikanske handelsministerium. Bøde for at gå under amerikansk kostpris Byrd-loven blev indført for fire år siden. Den betyder, at virksomheder, som sælger varer for priser, der er lavere end produktionsprisen i USA, kan blive idømt bøder. Bødekassen fordeles efterfølgende blandt de virksomheder, der har klaget over det lave prisniveau. Erklæret ulovlig i 2002 EU, Japan, Canada, Brasilien, Indien, Mexico, Chile og Sydkorea har længe slået på, at Byrd-loven er et dække for ulovlig statsstøtte på en række konkrete handelsområder. WTO fastslog allerede for to år siden, at loven ikke holder vand. EU håber ifølge BBC Online, at udsigten til sanktioner vil få USA til at besinde sig og fjerne Byrd-loven. Og ellers vurderes det, at striden om loven vil kunne bruges som løftestang i andre handelssammenhænge mellem EU og USA.