Syv udenlandske lastbilschauffører er blevet frigivet af deres irakiske bortførere. De syv chauffører har været holdt gidsler i over en måned og er ifølge deres kuwaitiske arbejdsgiver på vej til Kuwait. »Vi er meget glade. Vi havde lovet chaufførernes familier, at vi ville gøre vores bedste for at alle frigivet«, siger en talsmand for det kuwaitiske transportfirma til BBC Online. Hun tilføjer, at de syv chauffører nu ledsages af folk fra virksomheden. Arbejdsgiver går ind på krav De syv - tre indere, tre kenyanere og en egypter - blev bortført nær byen Fallujah i juli. Deres arbejdsgiver har lovet at indstille aktiviteterne i Irak som led i frigivelsen af de syv. Glæde over frigivelse Regeringen i Kenya har indtil videre ikke kommenteret frigivelsen - kloge af skade, for den kenyanske udenrigsminister hævdede allerede for en måned siden, at de syv var blevet frigivet, hvilket altså ikke passede. Det frigivne egyptiske gidsel siger til tv-stationen al-Arabiya, at de syv for to dage siden fik at vide, at de var på vej til at blive sat fri. »Vi var ude af selv af lykke og kunne slet ikke sove. Alle hjalp os«, siger Mohammed Ali Sanad til tv-stationen. I Indien har det statslige tv vist billeder af glade slægtninge til de tre frigivne indere, og den indiske regering har officielt bekræftet og glædet sig over udviklingen. Intet nyt om franske journalister Samtidig fortsætter bestræbelserne på at få frigivet to franske journalister. Senest er paven gået i forbøn for de to franskmænd, men onsdag eftermiddag er der fortsat intet nyt om deres skæbne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























