Beriget uran kan bruges i produktionen af to ting: elektricitet og atomvåben. Ifølge en ny rapport fra Det Internationale Atomagentur (IAEA) er Iran på vej til at opbygge sin reserve af beriget uran ved at bearbejde mere end 40 ton af grundstoffet, skriver AP. To diplomater fra IAEA oplyser, at Iran ifølge rapporten planlægger at bearbejde uran i en stor centrifuge i byen Natanz syd for hovedstaden Teheran. Atomprogram i FN's Sikkerhedsråd Sidste år suspenderede Iran berigelsen af uran i et forsøg på at genvinde det internationale samfunds tillid. Men i den seneste tid har især USA haft vagthundeøjne på Iran. I juli bekræftede Iran, at de havde genoptaget arbejdet med at bygge centrifuger, der bruges til at berige uran. Med de nye oplysninger fra IAEA-rapporten mener USA, at der er »yderligere stærke beviser for det uimodståelige behov for at bringe Irans atomprogram op i FN's Sikkerhedsråd«, siger viceudenrigsminister, John R. Bolton, til AP. Nok til fire atomvåben Den iranske regering har ikke oplyst til IAEA, hvad det berigede uran skal bruges til, men John R. Bolton tøver ikke med at konkludere, at Iran gør sig klar til at producere nok uran til fire atomvåben. Han kalder planerne »en trussel mod international fred og sikkerhed«. Irans medlem af IAEA vil ikke kommentere rapporten, men henviser til, at det er op til den iranske regering at reagere på beskyldningerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























