Det var en tale præget af krig, terror og anklager mod demokraternes John Kerry, USA's præsident George W. Bush i nat dansk tid leverede på det republikanske partis konvent i New York. Bush brugte en stor del af den timelange tale på at forsvare beslutningen om at gå i krig mod Irak - på trods af manglen på håndfaste beviser for masseødelæggelsesvåben. »Skulle jeg glemme lektionen fra 11. september og stole på en galning - eller reagere for at forsvare vores land? Med det valg, vil jeg til enhver tid forsvare Amerika«, sagde Bush og fik stående bifald. Fortsætter offensiv Og så var tonen slået an til et par timers rumlen på krigstrommerne. Bush insisterede på at blive i offensiven mod terrorister verden over - og erklærede, at han vil skabe et tryggere USA. »Vi fortsætter offensiven og angriber terroristerne i udlandet, så vi slipper for at møde dem herhjemme«, lød det. 50 millioner briet Bush forsvarede også krigen i Afghanistan og fastslog, at mere end 50 millioner mennesker var blevet befriet som følge af de amerikanskledede krige i den fireårige præsidentperiode. »Libyen nedruster sit våbenprogram, hæren i det ny Irak kæmper for frihed, og mere end trefjerdedele af al-Qaedas styrker er blevet fanget eller slået ihjel«, fremhævede Bush. På Danmarks bekostning Der blev også plads til det obligatoriske angreb på modkandidaten, demokraten John Kerry. Og det skete endda ved at inddrage Danmark, der ellers er blevet glemt, hver gang Bush tidligere har lovprist USA's allierede i Irakkrigen. »Her har vi at gøre med en mand, som midt under krigen kalder vore allierede for 'koalitionen for de tvungne og bestukne'. Det er altså lande som Storbritannien, Holland, Danmark, Australien...«, sagde Bush med slet skjult foragt for sin modkandidat. Bush på spansk Der blev også plads til lidt indenrigspolitik i talen, der afslutter det fire dage lange konvent i Madison Square Garden i New York. Bush lovede blandt andet at beskytte erhvervslivet fra »ligegyldige retssager, som truer flere job«, skriver britiske BBC. Også manden på gulvet blev der plads til. Bush lovede blandt andet, at alle skulle have en ordentlig uddannelse - også landets spansktalende mindretal, hvilket han understregede ved at fremsige løftet på spansk - til stor jubel blandt tilhørerne. Skidt engelsk Bush viste sig også fra sit mere lune hjørne, da han berørte den udtalte vittighed om sine egne talegaver: »I har måske bemærket, at jeg også har et par fejl. Blandt andet er mit engelsk ikke perfekt. Det blev jeg klar over, da Arnold Schwarzenegger irettesatte mig«. Endelig nævnte Bush bedre forhold for ældre og skattelettelser som del af sit valgprogram. Det primære formål med konventet er den officielle udnævnelse af præsidentkandidaten. Her blev Bush tidligere på aftenen valgt uden modkandidat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























