Zimbabwes præsident, Robert Mugabes regering har planer om at beslaglægge en farm, der tilhører Tvind-organisationen Ulandshjælp fra Folk til Folk (UFF), skriver lokale medier i Zimbabwe fredag. En officiel meddelelse om beslaglæggelsen stod at læse i avisen The Herald, og det er normalt et varsel om, at beslaglæggelsen følger tre måneder senere. Farmen ligger i Shamva ca. 80 kilometer nordøst for hovedstaden Harare, og ejendommen huser også et konference-center, der ofte er blevet brugt af det regerende Zanu-PF-partis møder. Der forelå fredag ikke oplysninger om eventuel kompensation.
Mugabe vil beslaglægge Tvind-farm
Lyt til artiklen