Hundredtusinder i protest mod Bush - 116 blev anholdt

Politiet har intet overslag over menneskemængdens størrelse. - Foto: AP
Politiet har intet overslag over menneskemængdens størrelse. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Et hav af mennesker gik sent i aftes i protesttog mod den amerikanske præsident, George W. Bush, forud for Republikanernes partikonvent i New York. Marchen var specifikt en afvisning af Bushs politiske dagsorden og er den største af en bølge af demonstrationer mod den republikanske præsident i forbindelse med konventet. Arrangørerne fra Samlet for Fred og Retfærdighed (UPJ) skønner, at op mod 400.000 var på gaden. Politiet havde intet overslag over menneskemængdens størrelse. Der ventes nye, store demonstrationer i dag. 116 blev anholdt 116 mennesker blev anholdt under søndagens demonstration. Siden demonstrationerne startede i torsdags, er flere end 500 blevet anholdt. Politiet siger, at de fleste af de anholdte har begået mindre lovovertrædelser. 10.000 betjente fra New Yorks politi var med støtte fra delstats- og forbundsmyndigheder udstationeret for at håndhæve lov og orden. Ruten slog et sving om Madison Square Garden - bygningen, hvor delegerede samles fra mandag for at genopstille Bush. Bush selv skal dog først optræde på konventet på onsdag. Kritik af Irak-krigen var fremtrædende blandt demonstranterne, som bar transparenter med påskriften "Sig nej til en krigsøkonomi" og "Bush løj, og tusinder døde". Michael Moore var med Filminstruktøren Michael Moore og den sorte borgerretsforkæmper Jesse Jackson var med i demonstrationen. Moore, kendt fra den Bush-kritiske film "Fahrenheit 9/11", hilste de op mod 5000 delegerede til konventet velkommen og sagde, at de må være en smule nedtrykte, fordi "enden er nær for dem". Bush har forspring Den amerikanske præsident, George W. Bush, har en beskeden føring over sin Demokratiske udfordrer, John Kerry, forud for Republikanernes partikonvent. Det fastslår nyhedsmagasinet Time i en meningsmåling i den udgave af magasinet, der udkommer i dag - samtidig med at konventet indledes. Bush har et forspring i målingen på 46 procent mod 44 procent.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her