En kraftig bilbombe, som i går eksploderede i centrum af Afghanistans hovedstad, Kabul, dræbte mellem syv og 12 mennesker. Dødstallene fra de vestlige sikkershedsstyrker og de afghanske myndigheder er forskellige, men blandt de dræbte var tre amerikanere, en nepaleser og tre afghanere, oplyser præsident Hamid Karzai til Reuters. Omkring 25 mennesker blev såret. Hærens Operative Kommando (HOK) oplyser at ingen danskere er blandt ofrene, skriver Ritzau. Taleban tager skylden Taleban-militsen har ifølge taget skylden for attentatet. Der hersker en spændt stemning i Kabul, og der der blev indført skærpet sikkerhed efter søndagens bombe. Ifølge en amerikansk militærtalsmand var angrebet tilsyneladende rettet imod det amerikanske sikkerhedsfirma Dyncorp, som blandt andet uddanner politifolk og livvagter for Afghanistans præsident, Hamid Karzai. Taleban-militsen, som USA fjernede fra magten i det sene efterår 2001, har svoret, at den vil sabotere præsidentvalget, som over 10 millioner vælgere har ladet sig registrere til. Ambasadør ikke skræmt Karzai og den amerikanske ambassadør Zalmay Khalilzad udtrykker chok over angrebet: »Dette feje angreb vil ikke skræmme USA fra at deltage i det vedvarende forsøg på at hjælpe Afghanistan tilbage på egne fødder«, sagde Khalilzad. Få timer efter anden eksplosion Flere nødhjælpsorganisationer holder også til i området, skriver britiske BBC. Angrebet kom blot få timer efter en eksplosion ved en skole i den sydøstlige del af landets Paktia-provins. Her blev ni børn dræbt. Her har ingen dog taget skylden. På vej mod valg Bombeangrebene i landet er blevet stadig hyppigere forud for parlamentsvalget i Oktober. Kabul bevogtes af 8.000 NATO-soldater udover de afghanske politistyrker. Desuden er 18.000 amerikanske soldater på jagt efter Taleban-militsen i landets sydlige del. Op mod 1000 mennesker, militante muslimer, soldater, civile og hjælpearbejdere, er blevet dræbt inden for de seneste 12 måneder i Afghanistan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























